Sangerinderne Aly & AJ afslører: Måtte søge ly efter masseskyderi i Californien
Hvad der skulle have været en fantastisk aften, udviklede sig pludseligt til et mareridt for pop duoen Aly & AJ, der skød deres 2022 turné i gang lørdag.
For i stedet for at søskendeparret, der består af den 33-årige Alyson Michalka og den 30-årige AJ Michalka, kunne juble over at have klaret den første koncert i det nye år, så måtte de søge hastigt ly, da en på daværende tidspunkt ukendt mand pludseligt begyndte at skyde vildt omkring sig.
Skyderiet fandt sted omkring klokken to om natten lokal tid i centrum af Sacramento, hvilket endte med at tage livet af seks, mens 12 mennesker blev såret.
Artiklen fortsætter under billedet

Aly og AJ i starten af marts til Billboard Women in Music Awards. Foto: MEGA
På sangerindernes Twitter-profil kunne duoen efterfølgende skrive, at de var på vej væk i deres tourbus, da de pludseligt blev fanget midt i skyderiet.
– Vores bus blev fanget i krydsilden, men vi fandt ly, og alle i vores gruppe har det godt, efter omstændighederne, indleder de oplaget.
Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Hector Amezcua/Zuma/Ritzau Scanpix
– Vi er stadig meget påvirkede af skyderiet, der fandt sted søndag uden for vores spillested. Alle vores tanker går til dem, der mistede deres liv og dem, der blev såret. Vi håber, at alle vores fans kom sikkert hjem.
Artiklen fortsætter under opslaget
Ifølge politiet skulle skyderiet have brudt løs i kølvandet på et skænderi.
Der blev fundet mere end 100 patronhylstre på stedet.