Annonce
Kendte25. jul. 2023

Sangerinden Tori Kelly hastet til hospitalet

Den forhenværende "American Idol"-stjerne er indlagt med adskillige blodpropper
Tori Kelly er blevet indlagt.
Tori Kelly er blevet indlagt.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP
Annonce

Den amerikanske sangerinde Tori Kelly er blevet alvorligt syg.

Den 30-årige sangfugl blev ifølge TMZ hastet til hospitalet søndag aften, og mandag fandt lægerne eftersigende adskillige blodpropper i Kellys ben og lunger.

Søndag aften havde den Grammy-vindende stjerne ellers hygget sig med en middag i selskab med sine venner.

Her skulle hun angiveligt have klaget over, at hendes hjerte bankede enormt hurtigt, hvorefter hun besvimede.

61st Grammy Awards - Photo Room - Los Angeles, California, U.S., February 10, 2019 - Tori Kelly poses backstage with her Best Gospel Performance Song award for "Never Alone" and Best Gospel Album award for "Hiding Place." REUTERS/Mario Anzuoni
Tori Kelly til Grammy-uddelingen i 2019, hovr hun blandt andet vandt prisen for bedste gospelalbum.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan "Language"-sangerindens tilstand er.

Ifølge det amerikanske paparazzimedie er hun fortsat indlagt på intensiv, hvor lægerne forsøger at determinere, hvorvidt hun har blodpropper rundt om hjertet.

Annonce

Tori Kelly fik sit nationale gennembrud, da hun i 2010 deltog i den niende sæson af talentshowet "American Idol".

Selvom hun ikke vandt sæsonen, formåede hun alligevel at imponere dommernde med sin kraftfulde vokal. Hun er efterfølgende gået hen og blevet en af de mest populære deltagere, programmet nogensinde har haft.

I 2015 udgav hun sit debutalbum "Unbreakable Love".

Annonce

Sponsoreret indhold