Kendte 11. februar 2022

Sangerinden Anne-Marie faldt på Brit Awards-scenen: Nu har hendes ankel en Twitterkonto

Har din ankel sin egen Twitterprofil? Det har den britiske stjerne Anne-Maries efter det voldsomme stunt ved Brit Awards
Foto: MEGA

Trapper på scenen under et krævende show er bare sjældent en særligt god idé.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men popstjernen Anne-Marie kastede sig alligevel ud i disciplinen, da hun tirsdag aften optrådte ved Brit Awards.

Dog tacklede den 30-årige sangerinde det strålende, da hun pludselig vrikkede gevaldigt om iført sine tårnhøje plateauer.

Artiklen fortsætter under opslag og billede:

Foto: MEGA

Sangerinden havde taget de helt høje sko på. Det gik ud over anklen. (Foto: MEGA)

Elegant oppe igen

Hurtigt fik det lille stunt en del opmærksomhed på de sociale medier. Her skrev folk på Twitter eksempelvis:

- Det må man give Anne-Marie, hun klarede det virkelig elegant, når den slags sker for mig, er jeg altid ved at dø over det.

Fra sangerinden selv lød det, at hun kom sig hurtigt og uden smerte over styrtet.

- Jeg havde ikke brug for min venstre ankel alligevel, skrev hun humoristisk.

Flere medier kan desuden fortælle, at Anne-Marie i højt humør tog videre til efterfest ovenpå sin flotte optræden til prisshowet.

Men faldet på trappen vækkede alligevel så meget opmærksomhed på de sociale medier – herunder i særdeleshed Twitter – at en spøgefuld sjæl hurtigt fik lyst til at give selve den stakkels ankel en stemme.

En Twitter-profil med navnet ”Anne-Marie ankle” dukkede op, og i skrivende stund har den fjollede konto allerede over tusinde følgere.

- Wow, jeg er lidt rystet, men ok, skriver ”anklen”.

- Jeg er ude backstage nu, og jeg fr noget is på. Tak for beskederne, lyder et andet af opslagene.

Det var superstjernen Adele, der løb med den helt store hæder ved dette års netop afholdte Brit Awards. Hun sikrede sig statuetten for både Bedste artist, Bedste Album og Årets Sang for kæmpehittet ”Easy on Me”.

Sponsoreret indhold