Kendte27. december 2020

Sangerinde Rita Oras vilde panikanfald: Afslører kæmpe frygt

Der er en helt særlig årsag til, at den 30-årige Rita Ora er bange
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lmphotos260553_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Alt var langt fra fryd og gammen for den garvede sangerinde, da hun var yngre. I hendes 20’ere led hun nemlig i frygt for at få kræft – og det resulterede i stribevis af panikanfald.

Det afslører ”I Will Never Let You Down”-sangerinden over for britiske The Sun.

Rita Oras mor, Vera, 56, blev tilbage i 2005 diagnosticeret med brystkræft. Noget, der førte til, at moren fik fjernet sit ene bryst.

Selv om Vera på nuværende tidspunkt er fri af sygdommen, så er hun jævnlig til tjek. Og i den forbindelse kommer både de dårlige minder om morens sygdomsforløb og Rita Oras egen frygt for selv at have sygdommen tilbage:

- Selv nu, hver gang min mor skal til tjek, bliver vi mindet om alle de følelser, forklarer sangerinden og henviser således til de mange år, hvor moren Vera var syg.

Rita Ora har selv fået foretaget diverse test for at blive klogere på, om den aggressive form for kræft, som hendes mor kæmpede med, kunne spores i sangerindes gener.

Alt tyder dog på, at det ikke er tilfældet – men alligevel tager hitmageren sine forholdsregler:

- Jeg tjekker mig selv regelmæssigt. Genetisk var der ingen historik med brystkræft i min familie, men min mor fik det alligevel, lyder det.

Selv om sangerinden sørger for at tjekke sig selv for den frygtelige sygdom, så forstår hun godt, hvis andre er hunderæd for at blive undersøgt.

Men ved at tale åbent og ærligt om sin frygt, håber hun, at hun kan være med til at inspirere andre til gøre det samme – tjekke sig selv og gå til lægen for at blive undersøgt.

Frygten for at blive syg lurer dog stadig his Rita Ora, der forsøger at kontrollere sine panikanfald ved fx at meditere og dyrke mindfulness.

Sponsoreret indhold