Kendte17. december 2020

Sangerinde Lizzo smider tøjet: Jeg er fed og elsker min krop

Det er en næsten nøgen Lizzo, der optræder på sin Instagram-profil i øjeblikket
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lizzo_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Der er en helt særlig årsag til, at den 32-årige sangerinde smider tøjet for sine mere end 9,6 millioner følgere på Instagram.

En række billeder, hvor hitsangeren poserer uden meget tøj, får folk på det store internet til at smide om sig med beskyldninger om, at hun opfordrer til en usund diet.

En 10 dage lang detoxkur, hvor Lizzo har drukket masser af juice bestående af grøntsager og frugter, er ikke umiddelbart det rigtige at nævne på de sociale medier. I hvert fald ikke, hvis man vil undgå tilsvininger.

Men Lizzo lader sig ikke sådan slå ud.

I stedet deler hun blot endnu et opslag på Instagram – med en helt særlig besked til de folk, der netop har sendt beskyldninger af sted:

- Jeg har detoxed min krop, og jeg er stadig fed. Jeg elsker min krop, og jeg er stadig fed. Jeg er smuk, og jeg er stadig fed, skriver den populære sangerinde blandt andet i teksten til opslaget af sig selv, hvor hun blot er iført et par trusser.

Herefter kommer hun med endnu en besked:

- Til de mennesker, der ser på mig, lad være med at sulte jer selv. Jeg har ikke sultet mig selv. Jeg har givet mig selv grøntsager og vand og frugt og protein og solskin. Det behøver du ikke at gøre for at være smuk eller sund, lyder det fra Lizzo.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget ...

- Det var min måde. Du kan gøre det på din måde.

- GØR HVAD DU VIL MED DIN KROP, lyder meldingen, der mere end bare antyder, at folks livsstil bør være deres eget valg.

Sponsoreret indhold