Kendte24. april 2021

Sangerinde Kehlani springer ud som lesbisk

- Alle andre end jeg selv vidste det allerede, lyder det fra den amerikanske singer-songwriter, der nu har afsløret sin seksualitet på TikTok
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega235648_249.jpg
 Foto: MEGA

Længe har hun identificeret sig som biseksuel, og stolt hejst det regnbuefarvede flag på både sine sociale medier.

Men nu afslører den 25-årige R&B-kunstner yderligere detaljer om sin seksualitet – selvfølgelig på mediet TikTok, hvor hun jævnligt opdaterer sine fans og følgere.

I videoen fortæller hun:

- Jeg er homoseksuel. Endelig ved jeg, at jeg er lesbisk.

Alle vidste det

Hun joker herefter med, at hendes familie havde en noget flad reaktion, da hun endelig sprang ud af skabet. Her skulle de ifølge sangerinden have sagt:

- Øh ja, det ved vi allerede.

Hendes afsløring kommer muligvis heller ikke som nogen overraskelse for hendes trofaste fans, da Kehlani længe har været aktiv i LGBTQ+-miljøet, ligesom hun gør opmærksom på sine pronominer og gerne vil tiltales ”she/they”.

I mellemtiden har de særligt opmærksomme fans påpeget, at hun allerede i en livesending på Instagram afslørede sin seksualitet.

- Vil I vide noget om mig? Nu ved jeg endelig, at jeg er lesbisk. Og I skal vide, at alle andre end jeg selv vidste det, fortalte hun ifølge Variety.

Dater hun SZA?

25-årige Kehlani har datteren Adeya på to år sammen med guitaristen Javaughn Young-White. For et år siden brød hun med rapperen YG, som hun nåede at date i et par måneder.

Splinternye billeder af Kehlani og kollegaen SZA har sparket gang i rygterne om et særdeles hot nyt Hollywood-par.

Torsdag den 22. april blev de to fotograferet hånd-i-hånd – blandt andet på stjernen Lizzos Instagram-story – mens hele slænget hang ud på restauranten Nice Guy i West Hollywood.

Og det er altså en potentiel kærlighedshistorie, som fans af både SZA og Kehlani hepper totalt på.

- Jeg sværger, hvis Kehlani og SZA dater, så begynder jeg at græde, skriver en fan på Twitter.

Sponsoreret indhold