Kendte14. april 2021

Sanger Macklemore jubler: Snart far til tre

Rapperen får snart mere end hænderne fulde, når hans kone til sommer har termin med parrets tredje barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/macklemore.jpg
 Foto: MEGA

Den 37-årige ”Thrift Shop”-sanger Macklemore, eller Benjamin Haggerty, som hans rigtige navn er, bliver til sommer far til tre.

Det kunne hans ægtefælle, Tricia Davis, afsløre på sin Instagram-story mandag.

Til billedet, hvor babybulen er tydelig at se, skriver hun blot ”sommer baby”, og det kunne dermed godt tyde på, at der ikke er mange måneder til, at den lille familie går fra at være fire til fem.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/macklemore_baby.jpg
 Foto: Instagram

Der går nok ikke mange måneder, før familien går fra fire til fem. Foto: MEGA

Parret har i forvejen døtrene Colette på tre år og Sloane på fem år, men hverken sangeren eller hans hustru har endnu afsløret, om den kommende lille ny også vil være en pige, eller om de denne gang beriges med en dreng.

Artiklen fortsætter under opslaget

Sangeren og Davis blev gift tilbage i 2015, og siden de to fandt sammen og deres første barn kom til verden kort tid efter, så har han udnyttet mulighed for at skrive sange om dem.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/macklemore_og_hustru.jpg
 Foto: MEGA

Macklemore fotograferet sammen med sin kone, Tricia Davis. Foto: MEGA

I 2017 udgav han nemlig sangen ”Excavate”, der handler om, hvad det vil sige for ham at være her. Her lægger han ikke skjul på, at han føler, det er hans største bedrift frem for hans karriere som rapper.

Så mon ikke fans kan forvente, at der vil komme en mere, når familien snart bliver udvidet.

Sponsoreret indhold