Kendte12. august 2020

Sanger måtte ringe efter politiet: Blev væk i sin egen baghave

Hvad der skulle have været en lille hyggelig tur i haven endte med en panikopringning til politiet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/t4t4g.jpg

Et eller andet gik helt galt for countrysangeren Kane Brown da han og konen Katelyn var ude for at se på deres nyindkøbte hus. Her besluttede Kane sig for at gå en lille tur rundt i parrets nye baghave, men det skulle vise sig ikke at være helt så enkelt, som han troede.

Den 26-årige "Good as You"-sanger endte nemlig med at fare vild og måtte ringe efter politiet for at få hjælp til at finde hjem igen.

- Nogen hjælp! Jeg er blevet væk, lyder det fra Kane Brown i et Facebook-opslag.

- Den rigtige historie er, at jeg flyttede ind i et nyt hus. Jeg ejer 30 ud af 3000 hektarer rundt om mig. Jeg sagde til min kone, at jeg ville tjekke ejendommen ud. Jeg vil være væk i 30 minutter, skriver han.

- Jeg gik sammen med min ven og hans pige. Jeg var i shorts og en t-shirt. 30 minutter blev til 3 timer, det begyndte at regne, blev mørkt og temperaturen faldt til 4 grader.

Kane, der havde efterladt sin telefon på bagsædet af sin bil, måtte forsøge sig med GPS på vennens telefon, der kun havde 7 % tilbage, og den slags teknologi var ikke til megen hjælp.

- Den blev ved med at lede os ud til alle de her klipper, hvor du ikke kan køre en firhjulstrækker ned.

Da vennerne indså, at de var blevet væk i det store naturområde, forsøgte de at få fat på nogle andre bekendte, der kunne komme og hjælpe dem, men heller ikke det nyttede noget. Dem, de ringede til, dukkede op, fandt Kane og vennen og for i samme omgang selv vild.

- Sammen med sin ven finder han mig, og nu er 3 blevet til 5, som er faret vild.

Da en af de fortabte fem pludselig bliver ramt af et astmaanfald følte vennegruppen, at den eneste udvej var at ringe til politiet.

Her rykkede en patrulje ud i skovområdet for at hente countrysangeren og hans fire venner hjem igen.

Kane Browns Facebook-opslag, som han nu har fjernet fra sin profil:

https://imgix.seoghoer.dk/ee3xk8xxkaigism.jpg

Sponsoreret indhold