Kendte18. december 2020

Sanger Jeremih efter kamp mod coronavirus: Skulle lære at gå igen

Det er første gang, sangeren taler ud, efter han i november lå i respirator som følge af smitte med den dødelige coronavirus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 33-årige ”Don’t Tell ’em”-sangeren Jeremih blev i november måned indlagt med svære symptomer på coronavirus.

Som følge af smitten blev han lagt i respirator, og flere stjerner som 50 Cent og Chance The Rapper bad folk om at bede for sangerens liv.

Men nu, godt og vel en måned efter nyheden om indlæggelsen, taler sangeren selv ud om kampen mod den dødelige virus.

Det gør han i en åbenhjertig snak med sin sang-kollega Chance The Rapper.

- Det jeg kan sige er, at coronavisussen findes sgu. Jeg tog det slet ikke for givet, og for at være helt ærlig, så er jeg et levende eksempel på, man ikke kan tage sygdommen for givet, fortæller han.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jeremih_0.jpg
 Foto: MEGA

Selvom stjernen ikke længere er indlagt, så er han på ingen måde ovre sygdommen. Foto: MEGA

- Jeg har virkelig haft det dårligt den sidste halvanden måneds tid. Jeg kan ikke engang huske den dag, jeg blev indlagt – så slemt var det.

Sangeren fortæller desuden, at han i løbet af sin indlæggelse ”så et hvidt lys”.

- Jeg havde en slange i halsen i omkring halvanden uge. Det var som at være i en drøm, og jeg vil ikke lyve, jeg vågnede to gange i løbet af den tid, hvor jeg bare kunne se et hvidt lys.

- Jeg endte med at have det, de kalder for MIS (multisystem inflammatorisk syndrom, red.) – alle mine organer var betændte, mit hjerte begyndte at slå uregelmæssigt, mine nyrer slog fra og min lever blev dårlig.

Sangeren kan dog ikke huske, hvor slemt det rent faktisk stod til, fortæller han og understreger, at han var helt væk i den tid.

Svær genoptræning

I dag er han dog igen ude af hospitalet og er ved at komme sig ovenpå den svære kamp. Men helt nemt er det ikke.

Faktisk har han skulle lære mange ting fra bunden af igen.

- Jeg skulle lære at gå igen, at spise og alt sådan noget, afslører han.

- Jeg prøver at se på det som en god ting, uanset hvor skørt det lyder. Jeg havde brug for at sidde ned, jeg havde brug for en pause, slutter han.

Hør hele interviewet herunder:

Sponsoreret indhold