Kendte24. marts 2021

Sang-legende ramt af alvorlig kræft

Der er trist nyt fra den amerikanske sang-legende B.J. Thomas
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/b.j.jpg
 Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Husker du sangen 'Raindrops Keep Fallin' On My Head'?

Det blev den amerikanske sang-legende B.J. Thomas største hit, men nu er der desværre trist nyt fra den nu 78-årige texanske sanger.

Han skriver ifølge B.T. i et opslag på Facebook, at han er blevet diagnosticeret med en alvorlig kræftsygdom.

Ifølge den 78-årige sanger, er der tale om stadie fire lungekræft, som er meget alvorlig.

I det stadie har kræften desværre spredt sig kraftigt.

'Jeg vil benytte denne unikke mulighed til at vise min taknemmelighed til Gloria, min vidunderlige kone og min trofaste støtte i over 53 år, og til min familie, venner og fans,' skriver B.J. Thomas og fortsætter:

'Jeg er så velsignet, at jeg har haft mulighed for at lave og optræde med smukke sange i både pop, country og gospelmusik, og at jeg har fået lov til at dele disse sange med millioner af mennesker. Det eneste, jeg vil spørge jer om nu, er at bede for mig i denne svære tid, så min musik kan leve videre gennem jer.', skriver B.T.

B.J. Thomas er ifølge Billboard fem-dobbelt Grammy-vinder.

Sponsoreret indhold