Kendte 9. februar 2022

Sandie Westh er gravid: - Det er det eneste, vi vil

Journalist og debattør Sandie Westh er i lykkelige omstændigheder, efter hun på tragisk vis mistede sin nyfødte datter sidste år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Journalist og forhenværende radiovært på P7 Sandie Westh venter sig.

Onsdag aften har den 34-årige debattør nemlig på både sin Facebook- og Instagram-profil delt den glædelige nyhed om, at hun og kæresten, Mikkel, venter deres andet barn.

Det er dog ikke udelukkende ren lykke for det gravide par.

Sandie Westh blev nemlig i maj sidste år mor til den lille pige Vilma, der kom til verden ved akut kejsersnit, og som mistede livet efter blot 55 timer.

- Det er meget, meget følelsesbetonet at melde det ud, skriver hun blandt andet i sit opslag og fortsætter:

- Vi savner Vilma ekstra meget pt. Vores lille pige, som senere i år skal være storesøster. Det er næsten ikke til at holde ud, samtidig med at det er det eneste, vi vil.

I opslaget fortæller Sandie Westh desuden, at hun ikke ønsker at oplyse, hvor langt i graviditeten, hun er. Det skyldes, at både hende og Mikkel føler sig ængstelige og nervøse for om det hele går, som det skal. Ifølge Sandie har lægerne dog givet deres garanti for, at historien ikke vil gentage sig.

- 2022 giver os livet tilbage, slutter hun sit opslag med.

Se Sandies opslag her:

Sponsoreret indhold