Kendte23. januar 2021

Sammen igen? Kristin Cavallari deler sødt billede med eksmanden

Har realitystjernen Kristin Cavallari genfundet lykken med eksmanden?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega333568_038.jpg
 Foto: MEGA

Det ville absolut ikke være første gang, at par fandt sammen igen, efter at være blevet skilt og flyttet fra hinanden, og noget tyder på, at Kristin Cavallari i den grad har genfundet melodien med eksmanden, Jay Cutler.

Den forhenværende "The Hills"-stjerne kunne fredag dele et billede af sig selv og Cutler, og det har fået realitydivaens mange Instagram-følgere til at spekulere i, om parret har fundet sammen igen.

- 10 år. Kan ikke ødelægge det, skriver hun til sit opslag, som Cutler også har delt på sin Instagram-profil.

Desværre kan en kilde til People afsløre, at der altså ikke er tale om en romantisk genforening.

- De er venner og single. De vil altid have hinandens ryg lige meget hvad.

I april kunne parret i fællesskab meddele, at de efter ti års forhold havde besluttet sig for at gå fra hinanden.

- Med stor sorg efter ti år sammen har vi taget den kærlige beslutning at blive skilt, skrev "Very Cavallari"-stjernen dengang i sit opslag på Instagram.

- Vi har ikke andet end kærlighed og respekt for hinanden og er dybt taknemmelige for de år, vi har delt sammen, de minder vi har skabt og børnene, vi er så stolte over.

Sammen har de tre børn: Camden Jack Cutler på syv, Jaxon Wyatt Cutler på fem og Saylor James Cutler på fire.

Kristin Cavallari har været et kendt realitynavn siden sin medvirken i serien "Laguna Beach" og sidenhen også i "The Hills", der kørte på MTV.

Se Kristin Cavallaris opslag her:

Sponsoreret indhold