Kendte30. december 2023

Sammen igen? Fan spotter særlig detalje med Cardi B og Offset

Det var med et stort brag, at Cardi B og Offset tidligere på måneden gik fra hinanden, men nu har piben muligvis fået en anden lyd
Rapperparret Cardi B og Offset var ellers officielt gået fra hinanden.
Rapperparret Cardi B og Offset var ellers officielt gået fra hinanden.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Cardi B bekræfter: Ikke længere sammen med Offset

De havde ellers sagt farvel og tak, men som internettet så kærligt havde forudsagt, så har den 30-årige Cardi B og den 32-årige Offset tilsyneladende ikke set det sidste til hinanden.

I begyndelsen af julemåneden havde "WAP"-rapperen ellers meddelt sine fans, at hun og Migos-stjernen ikke længere dannede par.

Men da Cardi B og Offset fejrede juledagene med deres fælles børn, begyndte rygterne om en genforening straks at florere.

Cardi sørgede ellers for at lukke hurtigt ned for de rygter, men det er ikke blevet meget bedre, efter en fan delte en række billeder af både Cardi og Offset på Instagram.

Cardi B og Offset blev gift i 2017.
Cardi B og Offset blev gift i 2017.
 Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Hverken Cardi eller Offset poserer sammen på billederne, men den samme hund dukker op på flere af billederne, ligesom der også er nogle helt særlige sammentræf med det tøj, som de to stjernerappere har på.

- Jeg har været single lidt tid nu. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle fortælle verden det.

- Den sidste gang, at jeg gik live, ville jeg fortælle jer det, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Så jeg ændrede mening, lød det fra Cardi B tidligere på måneden.

Belcalis Marlenis Almánzar Cephus og Kiari Kendrell Cephus, som er henholdsvis Cardi B og Offsets borgerlige navn, blev gift tilbage i 2017.

Sponsoreret indhold