Kendte9. maj 2024

Sam Raimi og Gillian Greene skal skilles

Ægteparret går hver til sit efter 30 års ægteskab
Sam Raimi og Gillian Greene slutter deres ægteskab.
Sam Raimi og Gillian Greene slutter deres ægteskab.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Det er helt slut.

For den amerikanske filminstruktør og producer Sam Raimi, der blandt andet har instrueret blockbusterfilmene om Spider-Man, skal skilles fra sin kone, Gillian Greene, efter 30 års ægteskab.

Det skriver People, der har fået indsigt i skilsmissepapirerne.

Ifølge mediet er det 56-årige Gillian Greene, der har søgt om skilsmissen. Til grund for separationen ligger "uforenelige uoverensstemmelser", lyder det.

People skriver, at Gillian Greene søgte om skilsmissen onsdag 8. maj. Hun anmoder om, at retten tilkender hendes ægtefællebidrag, mens 64-årige Sam Raimi får ophævet sit bidrag.

Parret blev gift tilbage i 1993, og nu er ægteskabet altså et overstået kapitel.

People har via repræsentanter for både Sam Raimi og Gillian Greene forsøgt at få en kommentar til skilsmissen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Udover Spider-Man har Sam Raimi også instrueret gyserfilmen "The Evil Dead".

Gillian Greene er også filminstruktør og producer. Hun er bedst kendte for at have instrueret filmen "Murder of a Cat" fra 2014.

Sponsoreret indhold