Kendte26. august 2023

Særlig genstand afslører det: Ines de Ramon og Brad Pitt er kærester

Skarpe øjne har opdaget noget, som angiveligt beviser, at Brad Pitt har scoret tv-stjernes ekskone
US actor Brad Pitt
Det ser ud til at gå godt for Brad Pitt og hans kærlighedsliv.
 Arkivfoto: Ritzau Scanpix/Glyn Kirk

Det kan godt være, at hverken Brad Pitt eller Ines de Ramon har kommenteret de efterhånden langvarige rygter om, at de skal have fundet sammen, men nu giver sidstnævnte et meget godt hint på, at det er tilfældet.

Ines de Ramon, der sidste år blev skilt fra "Vampire Diaries"-stjernen Paul Wesley, blev nemlig forleden fanget med en helt særlig genstand på sig.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie blev hun således spottet med en halskæde med bogstavet "B" - og det mener mange altså beviser, at hun og Brad Pitt officielt er kærester.

Halskæden er selvfølgelig lavet af diamanter og koster intet mindre end 1.900 dollars, hvilket svarer til 13.100 danske kroner.

30-årige Ines de Ramon og 59-årige Brad Pitt blev spottet sammen for første gang til en Bono-koncert i Los Angeles tilbage i november.

Det forlyder dog, at de allerede da havde datet et par måneder.

Omkring nytår blev de da også fotograferet sammen på en hed nytårsferie i Cabo, hvor Ines de Ramon blandt andet nød solen og Brad Pitts selskab ved at ligge topløs ved poolen.

Ines de Ramon blev officielt single i september 2022 efter tre års ægteskab med skuespilleren Paul Wesley.

Brad Pitt har ikke haft et offentligt forhold siden sit brud med Angelina Jolie tilbage i 2016, hvor sidstnævnte beskyldte førstnævnte for vold.

Det tidligere par har siden da kæmpet en indædt kamp om blandt andet deres ejendomme samt forældremyndigheden over deres mange børn.

Sponsoreret indhold