Kendte17. februar 2024

SABA om Melodi Grand Prix-sejren: - Jeg er meget, meget chokeret

Selvom SABA var den store favorit til årets Melodi Grand Prix, så kom det alligevel som et kæmpe chok, at hun endte med at løbe med sejren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Der var vild jubel, da SABA kom backstage efter at have vundet Dansk Melodi Grand Prix 2024
 Video: Mikael Rieck, Tanja Larsen

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Klimaaktivister overtog scenen til Dansk Melodi Grand Prix

Der var ren jubel, da den 26-årige sangerinde SABA blev udråbt til vinderen af Dansk Melodi Grand Prix.

Og selvom SABA nåede både at tage imod stor hyldest på scenen og optræde med vindernummeret "Sand" for tredje gang på samme aften, så var hun alligevel stadig i chok, da hun mødte pressen efterfølgende.

- Jeg er meget, meget overrasket. Det må jeg indrømme, lød det fra SABA til de mange journalister, der gerne ville have et ord fra årets vinder.

SABA har i ugevis været bookmakernes store favorit, men det er ikke noget, der har haft den store indflydelse på hende, lyder det.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-17/ct1a0959_preview.jpg
Det blev den 26-årige SABA, der tog sejren.
 Foto: Mikael Rieck

- Det føles vildt uvirkeligt. Det der med at være favorit er jo fint nok, men vi har jo ikke været på scenen live endnu. Jeg er må indrømme, at jeg er lidt chokeret over, at jeg står med den - selvom jeg var favorit.

Umiddelbart efter sejren blev SABA modtaget af sin kæreste, Aviaya, der også troppede op på den røde løber for at støtte op om sin sangerindeflamme.

- Det føles dejligt. Også at de har fået en god oplevelse og haft en god aften. Det er en uforglemmelig aften ikke bare for mig, men også for de nærmeste.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-17/ct1a0925_preview.jpg
Kæresten stod klar til at fejre SABA.
 Foto: Mikael Rieck

Nu står den så på Eurovision Song Contest til foråret, når det store internationale show afholdes i Malmø til maj, men så langt er SABA slet ikke kommet endnu.

- Jeg har slet ikke tænkt Eurovision, fordi jeg må indrømme, at det lå fjernt fra mig.

- Nu står jeg her. Vildt mand!

Sponsoreret indhold