Kendte14. marts 2020

Sådan tjener Kourtney Kardashian penge på coronavirus

Den frygtede coronavirus har for alvor skabt panik verden over. Og den situation ser Kourtney Kardashian ud til at udnytte
https://imgix.seoghoer.dk/mega353339_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Den ældste søster i Kardashian-flokken er i hvert fald begyndt at reklamere for særlige nødpakker på sin Poosh-hjemmeside.

Det skriver Mirror.

Udover at familier kan købe de smarte nødpakker, som hjælper med at holde coronavirusset på afstand, så kommer Kourtney også med en lille guide til, hvordan man bør vaske hænder og hoste rigtigt – og i det hele taget bare agere under coronaakrisen og huske at lytte til myndighedernes anbefalinger.

Selvom indlægget på hjemmesiden ikke er markeret med reklame, så bliver læserne ført ind på en Kortneys ven, Simon Hucks, hjemmeside, hvor man kan vælge mellem tre forskellige nødpakker til at komme lettere gennem coronakrisen.

De tre nødpakker koster mellem 60 og 250 dollars - det svarer til mellem 400 og 1700 danske kroner.

Til gengæld er de dyre nødpakker tilpassede til forskellige områder i USA. For eksempel bor Kardashian-familien I Californien, så deres nødpakke gør det muligt også at være forberedte på jordskælv og terrorisme.

Det er ikke mange dage siden, at Kourtney Kardashian dukkede op i Paris iført en stor, sort maske og solbriller.

Og det var ganske enkelt, fordi den smukke ”Keeping up With the Kardashians”-stjerne var nervøs for at rage den smitsomme virus til sig.

Sponsoreret indhold