Kendte9. september 2020

Sådan scorede TikTok’er gratis mad hver dag hele året

Lyder det som et lifehack, du skal prøve af?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega577184_001.jpg
 Foto: MEGA

Det sociale medie TikTok er blevet til meget mere end bare en side med korte og vilde danseklip.

Brugerne deler i hvert fald flittigt flere forskellige typer hacks til hverdagen om, hvordan du gør kaffen bedre og får fantastiske krøller ved brug af sokker og meget, meget mere.

Og et lifehack kan man vist roligt kalde det, som TikTok-brugeren Noah Wille har delt på sin Tik-Tok-profil med sine mere end 86.000 følgere.

Han har nemlig formået at finde ud af, hvordan han har kunne skaffe sig selv ét gratis måltid eller dessert hver evig eneste dag hele året rundt.

Det afslører han i en af sine nyeste videoer på det sociale medie.

Han valgte simpelthen bare at oprette en falsk e-mail og lave et excel-ark, hvor han skrev 365 forskellige restauranter ind, som alle tilbyder et gratis måltid eller dessert, når man har fødselsdag.

https://imgix.seoghoer.dk/tiktok_gratis_mad.jpg
 Foto: TikTok

I videoen viser Noah, hvordan han i excel-arket har skrevet en forskellig dato ud fra hver eneste for at sikre sig et gratis måltid hver eneste dag. Foto: TikTok

Ud fra hver restaurant skrev han en dato, som skulle være hans fødselsdag – og på den måde kunne han hele året mæske sig i gratis mad.

Godt nok er hacket kun prøvet af i Californien, hvor Noah Wille bor, så det er ikke sikkert, der herhjemme findes lige så mange forskellige restauranter, der tilbyder et gratis fødselsdags-måltid.

Se hele videoen herunder:

@noahwille

Free food year round ##fyp ##foryou ##foryoupage ##xyzcba ##xyzbca ##TodayILearned

♬ original sound - noahwille

Sponsoreret indhold