Kendte7. april 2024

Sådan forelskede Mette Frederiksen sig: Faldt pladask for Bo

En modig Bo Tengberg sendte i sin tid onlinepost til Mette Frederiksen og inviterede hende ud – og siden har de været sammen
Når Mette engang er færdig med tjansen som landets statsminister, vil hun indhente tid sammen med sin mand – og gerne på en gård med hund, kat, heste, æsler, høns, får og geder.
Når Mette engang er færdig med tjansen som landets statsminister, vil hun indhente tid sammen med sin mand – og gerne på en gård med hund, kat, heste, æsler, høns, får og geder.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Pinlig pause for Mette Frederiksen

Det er næsten som i en romantisk komedie.

Statsministeren modtager sikkert mange kedelige mails nu til dags.

Men inden hun blev landets førstedame, tikkede der en dag en helt særlig én ind i Mette Frederiksens indbakke.

Til BILLED-BLADET fortæller statsministeren, hvordan hun og hendes mand Bo Tengberg mødte hinanden.

– Han skrev simpelthen en mail. Det var megavovet af ham, faktisk.

– Det var jo en del år før, jeg blev statsminister, og jeg tror, det var den eneste måde, han ligesom kunne finde at kontakte mig på. Han inviterede mig ud, og så har vi faktisk været sammen lige siden, afslører Mette Frederiksen.

Da Mette og Bo så mødtes, mærkede hun med det samme, at han var den helt rigtige.

Hun faldt simpelt hen pladask for filmfotografen.

– Jeg var ikke et sekund i tvivl.

– Jeg var blevet skilt fra mine børns far noget tid forinden, og det var slet ikke dét, jeg tænkte, jeg skulle på det tidspunkt.

– Men jeg fik på fornemmelsen, lige da jeg trådte ind i lokalet, at det her kan godt gå grueligt galt, smiler Mette, og da BILLED-BLADET konstaterer, at Bo da også ser meget godt ud, lyder det grinende fra statsministeren:

– Ja, nu du siger det.

Statsministeren og Bo blev gift i 2020. De har en sammenbragt familie – han har tre børn og hun er mor til Ida Feline på 21 og Magne på 18 år.
Statsministeren og Bo blev gift i 2020. De har en sammenbragt familie – han har tre børn og hun er mor til Ida Feline på 21 og Magne på 18 år.
 Foto: Hanne Juul

Har lyst igen

Fru Frederiksen er i det hele taget vild med sin mand – og har roser på lager.

– Bo er et fantastisk menneske. Utrolig positiv. Optimistisk. Ting kan lade sig gøre. Han har en enorm rummelighed over for andre mennesker.

– Han har meget, meget få fordomme, hvis nogen overhovedet. Han er meget hjælpsom. Både af natur, men det er også noget, han har besluttet sig for at ville være.

– Så er han nysgerrig og videbegærlig. Han er klog. Han har rejst verden rundt og har lyst til at tage turen en gang til.

– Og så er han en utrolig god far for sine børn og en meget vigtig voksen i mine børns liv, siger Mette om sin elskede.

Sponsoreret indhold