Sådan døde Tatjana Patitz

Kræften har bragt endnu et offer.
I går kom den tragiske nyhed ud om at supermodellen fra 80'erne og 90'erne Tatjana Patitz var gået bort i en alder af 56 år.
Dødsårsagen har hendes agent, Corinne Nicolas, bekræftet over for det amerikanske ugeblad People.
Patitz havde i en periode kæmpet en brag kamp mod brystkræft, men endte desværre med at tabe den til sidst.

Hun blev især kendt for sin optræden i George Michaels musikvideo "Freedom! '90".
Tatjana Patitz, som er født i Tyskland, har arbejdet meget sammen med den tyske fotograf Peter Lindbergh, som har mange rosende ord til den nu afdøde supermodel.
- Jeg beundrer Tatjana, fordi hun altid forbliver sig selv. Hun er meget blød, men samtidig er hun meget stærk og forstår at stå op for, hvad hun tænker, og det er altid meget berigende at være sammen med hende. Det er umuligt ikke at beundre hende og gennem årene for ikke at være bare en lille smule forelsket i hende.