Sådan bor Lady Gaga

Mange huse i Hollywood Hills har haft en lang række celebre ejere i tidens løb, og det gælder i særdeleshed for denne perle, som siden 2015 har tilhørt Lady Gaga.
Sangeren købte i sin tid hele herligheden fra rocklegenden Frank Zappa for 34,7 millioner kroner, og hun solgte forleden huset videre for 41 millioner kroner.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Lady Gaga, 35, kunne godt give et smil til fotografen, for hun har lige solgt sit hus for 41 millioner kroner. (Foto: MEGA)
Zappa selv købte huset for sølle 500.000 kroner i 70’erne, og den spritnye ejer af huset hedder Jagger til efternavn.
Godt nok ikke Mick men Lizzy Jagger, men mon ikke pengene stammer fra hendes far, Rolling Stones-forsangeren.
Selve huset ligger på en kæmpe grund – stor nok til også at rumme to mindre gæstehuse og en mindre lejlighed til tjenestefolk.
Der er også hele to musikstudier, et kunstgalleri i to etager, tennisbane, drivhus og en stor swimmingpool.
I et interview med radioværten Howard Stern har Lady Gaga tidligere fortalt, at huset er “meget specielt og magisk”, men nu har hun altså solgt.
Se det legendariske hjem i galleriet herunder: