Kendte19. december 2020

Sådan bliver "Vild med dans"-finalen: Det har de ikke prøvet før

De tre finalister er klar til aftenens finale i "Vild med dans", og de står over for en udfordring, som de endnu ikke har givet sig i kast med endnu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I aften kulminerer "Vild med dans" med finalen, og man må i den grad håbe, at dansebenene er godt varmet op hos Nukâka Coster-Waldau, Albert Rosin Harson og Merete Mærkedahl.

For det er ikke blot én, men hele tre danse, som nydanserne skal give sig i kast med. Det skriver TV 2.

Deres første dans er den dans, parrene dansede i den første udgave af årets "Vild med dans" - dog i en opdateret udgave.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201212-234747-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I aften finder vi ud af, hvilket af disse tre par, der kan løfte "Vild med dans"-trofæet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det betyder, at Nukâka Coster Waldau og Silas Holst skal danse vals til "High Above" af India Arie. Albert Rosin Harson skal sammen med Jenna Bagge danse tango til "Love Runs Out" af OneRepublic, mens Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen også skal danse tango til "Power Over Me" af Dermot Kennedy.

Herefter må kendis-danserne undvære deres professionelle makkere, når de skal på gulvet og danse en fælles showdans. Det er første gang, det sker i danseshowets historie.

Slutteligt skal de alle tre performe med en freestyle.

Du kan se "Vild med dans" i aften kl. 20.35 på TV 2 - og selvfølgelig dækker SE og HØR finalen her på sh.dk.

Sponsoreret indhold