Kendte14. februar 2020

Så meget tjener han: Million-Madsen

Anders tjener næsten dobbelt så meget som statsministeren.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hvor lang tid skal Anders Lund Madsen arbejde for at tjene det samme, som en pædagogmedhjælper tjener på et helt år?

Svar: Mellem én og halvanden måned.

Virkeligheden er, at den 56-årige journalist, radiovært, foredragsholder og tv-trolds firma har en indtjening, der svarer til 11 pædagogmedhjælperes løn.

Ifølge tal fra entertainerens firma M.A.L.M. ApS nåede indtjeningen i det seneste regnskabsår op på over 2,9 millioner kroner inklusive renteindtægter på 70.425 kroner.

Så mange penge volder selvfølgelig stort besvær at bruge, så Anders Lund Madsen og en ikke identificeret medarbejder nøjedes med at hæve løn på samlet knap 2,1 millioner kroner. Det er en halv million mere end forrige år.

Desuden sikrede han sig de to seneste år et udbytte i omegnen af 110.000 kroner – hvert år.

Formuen i anpartsselskabet M.A.L.M. er på 2.955.000 kroner.

Så der er penge nok til, at Anders Lund Madsen kan tage på et års ferie.

Sponsoreret indhold