Kendte4. maj 2020

Så er det officielt: Her er de nye web tv-værter

Det varer ikke længe, før Aller Media går i luften med to nye web tv-formater - og nu afsløres værterne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede1.png
 Foto: Aller Media

Nu kan det endelig afsløres, hvem der fremover skal servere daglige digitale indslag om både kendte og kongelige på Aller Medias web tv, der snart går i luften.

Ikke mindst her på SH.dk, hvor der hver dag vil udkomme fedt web-tv om skandaler, sladder og stjerner.

Og for nogle af værterne bliver det et spring fra radio til tv.

Christina Sander, 33, og Simone Rosenborg, 28, der begge gennem flere år har været radioværter på NOVA.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbilledevaerstpar2.png
 Foto: Aller Media

Christina Sander, 33 og Simone Rosenborg 28 er både tidligere kollegaer og gode veninder (Foto: Aller Media)

Men halvdelen af de fire nye værter er allerede hjemmevante i Aller-huset.

Emil Minana, 30, kommer fra en stilling som journalist på SE og HØR, hvor han bl.a. har stået i spidsen for deres store succes på YouTube med populære produktioner som “Jeg har aldrig” og “Paradise Hotel” talkshow.

Ved sin side får han Pernille Magaard Bøgh, 26, der kommer fra en stilling som social media-redaktør på Vi Unge. Her har hun formået at skabe en unik digital tilstedeværelse for Vi Unge-brandet med høj interaktion og engagement blandt Allers yngste målgruppe.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbilledevaerstpar1.png
 Foto: Aller Media

Pernille Magaard Bøgh, 26, og Emil Minana, 30, arbejdede allerede på redaktioner i Aller Media

- Jeg er utrolig glad for at kunne præsentere så stærke, dygtige og karismatiske værter for vores nye tv-programmer. De har alle indgående kendskab til den danske underholdningsbranche og ikke mindst til de målgrupper, som både nu og fremover vil være store medieforbrugere af digitalt videoindhold. Vi glæder os til at gå i luften og er sikre på at Christina og Simone samt Emil og Pernille er de helt rigtige værter til at gøre programmerne interessante, indlevende og underholdende, siger Camilla Kjems, mediechef i Aller Media.

De fire værter skal levere indhold til både Se og Hør, Billed Bladet, Femina, Elle, Vi Unge - og en masse af de andre store brands i Aller.

"Jeg er helt oppe og støde over den nye tjans," lyder det fra den ene af værterne, Christina Sander, på Instagram.

Det er planen at de nye web-formater skal gå i luften inden for de næste par måneder, men det er endnu ikke officielt hvad programmerne kommer til at hedde, eller præcis hvornår de får premiere.

Sponsoreret indhold