Kendte 17. oktober 2021

Så er den her: Se det første klip af Robert Pattinson som Batman

Det første kig på "Twilight"-stjernen Robert Pattinson som Batman er landet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Glem alt om Ben Affleck.

Der er en ny Batman i byen, og denne gang er det hverken Christian Bale, Michael Keaton eller Adam West, der gemmer sig bag masken. 

I den kommende DC-film "The Batman" er det den 35-årige Robert Pattinson, der er kravlet i batdragten. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Foto: MEGA

Robert Pattinson fotograferet med en coronalignende masker under indspilningerne til "The Batman". (Foto: MEGA) 

Skuespilleren, der fik sit helt store gennembrud som glittervampyren i franchisen "The Twilight Saga", spiller rollen som Bruce Wayne, mens kendisdatteren og skuespillerinden Zoe Kravits spiller Selina Kyle - en rolle, tegneserienørder måske kender bedre som Catwoman. 

Den nye trailer til "The Batman" havde premiere lørdag eftermiddag ved den årlige "DC FanDome"-begivenhed.

Ifølge filmens instruktør, Matt Reeves, er filmen ikke en såkaldt origin story, som mange andre superheltefilm. I stedet går historien tættere på den tid, lige efter Bruce Wayne officielt blev til The Batman

Med i filmen medvirker også stjerner som Jeffrey Wright, Peter Sarsgaard, Andy Serkis og Colin Farrell.

"The Batman" forventes at have premiere i de danske biografer i 2022. 

Se traileren til filmen øverst i artiklen. 

Sponsoreret indhold