Så er den gal igen: Kvinde forsøger at klippe sin hund - det gik desværre ikke

Alle os ikke-professionelle, der har turdet gribe saksen selv, ved dette: At klippe pandehår er svært. Rigtig svært.
Det er blot et spørgsmål om millimeter, før man kan ende med at ligne et vaskeægte mareridt.
Men er det ligeså svært at klippe pandehåret på sin hund, tænker du måske?
Ja, er det korte og korrekte svar.
Se blot disse billeder af hunden Mano, der blev offer for sin ejers fikse idé ”jeg-kan-sagtens-selv-klippe”.
Artiklen fortsætter under billedet...

Vi vil gerne give Susana ret i, at hendes hund trængte til en studsning. Foto: Susana Soares
Ejeren Susana Soares fortæller til dyremediet The Dodo, at hun forleden konkluderede, at det vist var tid til, at Mano blev klippet.
Men i stedet for at ringe til den professionelle hundeklipper, tyede Susana selv til saksen.
Resultatet var ingen dog imponeret over. Og Susana havde da også selv svært ved at holde masken:
- Jeg røg på gulvet og skraldgrinede, fortæller hun til dyremediet.
Artiklen fortsætter under billedet...

Nyklippet og med en "moderigtig" pandehårsfrisure. Foto: Susana Soares
Og det kan vi egentlig godt forstå. For helt kønt er det nu ikke.
Det er langt fra første gang, at en hundeejer kommer ”galt afsted” ved at klippe selv. Hvem husker ikke den australske kvinde, der forvandlede sin søde hund til en ”forfærdelig påske-hare”, da hun klippede den under coronaen?
Du kan se eller gense klipningen lige her.