Kendte23. oktober 2020

Rystet Line Baun Danielsen: - Nu må det stoppe!

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, lyder det fra en lettere frustreret Line Baun Danielsen, der er godt træt af det, hun kalder ”krænkelseshysteriet”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Journalist og tv-vært Line Baun Danielsen mener ikke, at en hånd på et lår, et kindkys, en tæt dans eller en fræk kommentar nødvendigvis kan katagorisere som seksuel krænkelse.

Den slags må nærmere kunne kategoriseres som dårlig dømmekraft og resultatet af menneskets naturlige - og i nogle sammenhænge - upassende drifter.

Det skriver den 58-årige journalist og tv-vært i et indlæg på sin blog.

Hun starter med at indrømme, at hun skam udmærket er klar over, at hun lægger sig ud med store dele af den øvrige befolkning, når hun siger fra overfor ”hysteriet”.

Forvirret og rystet

”Jeg får bank for dette indlæg. Det ved jeg, og jeg tager det med mandsmod og åben pande. Men hvad sker der lige i Danmark? Landet, der som det første, satte pornoen fri. Landet, hvor kvinderne som nogle af de første smed bh’en i kvindesagens hellige navn. Landet der hylder frihed og lighed mellem kønnene. Landet, som har det retsprincip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist,” skriver hun indledningsvist og fortsætter:

”Jeg er SÅ forvirret og rystet. Nu må krænkerhysteriet stoppe!”

Line Baun melder sig således i den verserende debat om krænkelser, seksuelle tilnærmelser eller deciderede overgreb på flere af landets arbejdspladser og miljøer.

En debat, der blev genantændt af tv-værten Sofie Lindes historie om en truende tv-kanon til en DR-julefrokost for 12 år siden.

Siden har det haft en række konsekvenser for både politikere, mediepersonligheder og direktører, at de har opført sig krænkende eller grænseoverskridende tidligere i deres virke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200630_lhl1950.jpg
 Foto: Lars Laursen

58-årige Line Baun Danielsen har skrevet et indlæg, hvor hun kalder sexisme-debatten for "krænkerhysteri" (Foto: Lars Laursen)

Line Baun Danielsen kommer i sit indlæg også ind på netop julefrokoster.

”Jeg har selv lært, at de signaler, jeg som kvinde vælger at sende, kan opfattes forskelligt. Går jeg nedringet, lårkort og udfordrende klædt til julefrokost, fest eller på bar – så ved jeg godt, at jeg sender et seksuelt signal,” skriver hun og understreger hermed, at alle må have et ansvar for de signaler, de sender.

Til Ekstra Bladet uddyber hun, at hun i indlægget dog ikke skriver om de grelle eksempler på seksuelle krænkelser.

Men at hun blander sig fordi, hun frygter, at vi er i gang med at skævvride diskussionen

- Jeg er frustreret over, at der kun hersker én mening, og andre meninger ikke må være til stede, siger hun til Ekstra Bladet.

Også BT har bedt tv-værten om at uddybe sine pointer. Her fortæller hun, at den aktuelle håndtering af sexisme-sagerne ikke altid er forenelige med det danske retssamfund.

- Det er et stort problem, at der er offentlig rettergang, hvor der i sager med anonyme anklagere ikke er den samme mulighed for at få fremlagt fakta og data fra episoden, fortæller hun.

Sponsoreret indhold