Kendte3. april 2024

Rygterne svirrer: Shakira dater "Emily In Paris"-stjerne

Noget tyder på, at Shakira har en ny mand i sit liv efter skilsmissen fra Gerard Piqué
Hvis man skal tro britiske Daily Mail er der opstået amoriner mellem Shakira og skuespilleren Lucien Laviscount.
Hvis man skal tro britiske Daily Mail er der opstået amoriner mellem Shakira og skuespilleren Lucien Laviscount.
 Foto: Willy Sanjuan/AP/Ritzau Scanpix, Giorgio Viera/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Shakira kritiserer Barbie-film efter sønnernes dom

Rygterne har svirret, siden de to var yderst intime i musikvideoen til "Punteria".

Og nu mener Daily Mail altså at vide, at 47-årige Shakira fletter fingre med en ny fyr.

Og det skulle netop være Lucien Laviscount, 31, der medvirker i Shakiras musikvideo, som er den nye filejs – så han har formået at snige sig fra musikvideosettet og over i det virkelige liv og er kommet helt tæt på den colombianske hoftevrikker.

Selve navnet Lucien Laviscount siger måske ikke så meget, men han spiller Alfie, der er kæreste med Emily i Netflix-hittet "Emily In Paris".

– Shakira er helt desperat efter at blive forelsket, men hendes venner er bekymrede for, at Lucien langsomt er blevet mere kendt ved at date kvinder, som var meget mindre berømte end Shakira, røber en insider til Daily Mail.

– Men hendes venner frygter, at han bare vil have, at folk kender hans navn, og det sørger hun for. De ser hinanden, men er ikke dybt involveret endnu, lyder det yderligere.

Shakira og Gerard Piqué gik fra hinanden i 2022. Sammen har de sønnerne Milan og Sasha.

Sponsoreret indhold