Kendte13. juli 2022

Rygterne svirrer: Dater Bradley Cooper penis-politikers ekskone?

Filmstjernen dater angiveligt Hilary Clinton-støtten Huma Abedin, hvis eksmand er kendt som "penis-politikeren"
Bradley Cooper dater angiveligt chefredaktøren for magasinet Vogue.
Bradley Cooper dater angiveligt chefredaktøren for magasinet Vogue.
 Foto: MEGA

Så er der godt nyt på kærlighedsfronten hos Bradley Cooper, der for tre år siden brød med modellen Irina Shayk.

Den 47-årige filmstjerne har nemlig angiveligt fået sig en ny kæreste.

Ifølge People Magazine er han i hvert fald som minimum begyndt at date politikeren Huma Abedin, som var en af de hovedansvarlige for Hilary Clintons valgkampagne i 2016.

Det amerikanske medie skriver, at Bradley Cooper og den to år yngre Huma Abedin har set hinanden i et par måneder.

De to mødte angiveligt hinanden sidste år efter at være blevet introduceret af Anna Wintour, chefredaktøren for det anerkendte mode- og livsstilsmagasin Vogue.

Bradley Cooper og Huma Abedin deltog begge i Met Gala i New York i maj, hvor de to dog ankom hver for sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Huma Abedin er (måske) Bradley Coopers nye kæreste.
Huma Abedin er (måske) Bradley Coopers nye kæreste.
 Foto: MEGA

People Magazine har forsøgt at få en kommentar fra både Bradley Cooper og Huma Abedin, men ingen af parterne er vendt tilbage på mediets henvendelser.

Bradley Coopers seneste kæreste var modellen Irina Shayk, som han har en fem år gammel datter med.

De to gik fra hinanden i juni 2019 efter fire år som par.

Huma Abedin, der i årevis har været åben Hilary Clinton-støtte, har en ti-årig søn med eksmanden Anthony Weiner, som for år tilbage var hovedperson i flere pinlige affærer.

"Penis-politikeren", som hans øgenavn lyder, måtte flere gange i løbet af deres ægteskab krybe til korset og indrømme, at han havde sendt dick-pics til andre kvinder.

I 2011 trak han sig som politiker som følge af den første penis-skandale, men to år efter stillede han op som borgmester i New York, hvor han var topkandidat til posten.

Atter engang blev han dog afsløret i at have sendt beskeder med seksuelt indhold til andre kvinder end Huma Abedin.

Huma Abedin stod ved sin mands side i flere år trods skandalerne, men i 2017 anmodede hun om skilsmisse.

I oktober medvirkede hun i et CBS-interview, hvor hun satte ord på sin eksmands affærer og sex-skandaler.

- Jeg har bearbejdet det og er videre, og jeg ønsker ham alt det bedste, sagde hun og fortalte, at hun var færdig med at være sur på ham:

- Jeg kan ikke leve sådan længere. Det har jeg prøvet, og det var ved at slå mig ihjel.

Sponsoreret indhold