Rygterne bekræftet: Disney-parret Shane Harper og Samantha Boscarino er blevet gift

LÆS OGSÅ: Blev forældre sidste år: Nu skal realitypar skilles
Shane Harper, 32, og Samantha Boscarino, 30, mødte hinanden under optagelserne til Disney-serien ”Good Luck Charlie”.
Dengang dannede Shane Harper dog par med en anden ”Good Luck Charlie”-kollega nemlig Bridgit Mendler.
Bridgit Mendler og Shane Harper datede indtil 2015, og et par år efter blev Shane og Samantha officielt et par.
Og nu har de taget næste skridt.
People skriver nemlig, at parret er blevet gift - nyheden har de fået bekræftet af en repræsentant for Shane Harper.
Hvornår brylluppet helt præcist har stået på, bliver dog ikke præciseret.
Rygterne om både en forlovelse og et bryllup har også stået på længe.
Allerede i 2022 flashede Samantha Boscarino en ring, som af nogle blev spået til at være en forlovelsesring.
I januar i år gjorde hun det så igen, da hun under et fotoshoot viste en ring frem på den finger.
På en Instagram-story i maj fremviste hun et navneskilt med teksten ”Sam Harper” – med andre ord tydede noget på, at hun havde taget Shanes efternavn.
I Disney-serien ”Good Luck Charlie” datede Shane Harpers karakter, Spencer Walsh, Bridgit Mendlers karakter, Teddy Duncan – altså samme par som også datede i den virkelige verden.
Teddy Duncan og Spencer Walsh går dog fra hinanden, da Teddy er utro med Skyler – som tilfældigvis spilles af lige netop Samantha Boscarino.