Kendte15. august 2023

Rumer Willis fejrer store bryster med nøgenbillede

Kendisdatteren hylder kvindekroppen efter at have født ved at dele et billede uden tøj på
Rumer
Rumer Willis er Bruce Willis' og Demi Moores ældste datter.
 Foto: zz/Galaxy/STAR MAX/IPx

For fire måneder siden blev Rumer Willis mor for første gang - og det har givet hende en åbenbaring, når det kommer til sin krop.

Derfor deler Bruce Willis' og Demi Moores ældste datter nu et nøgenbillede for at hylde skønheden ved en kvindekrop, der har født.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie delte Rumer Willis billedet på Instagram mandag.

I den forbindelse har hun delt en lang tekst, hvor hun blandt andet sætter fokus på de ting, der følger med en fødsel, såsom større bryster.

- Min krop er lidt blødere og rundere og anderledes, men det er mere end okay. Det er faktisk fantastisk, fordi et menneske er vokset derinde, skriver hun.

Rumer Willis fødte sin datter, Louetta, den 18. april.

- Min krop er i en igangværende proces af en transformation, men jeg er taknemmelig for det hele, skriver kendisdatteren og fortsætter:

- Det kan godt være, at mine bryster er større, og at de måske snart begynder at hænge nedad, men det er et privilegie, fordi de kan fodre og give næring til min datter. De udgør også en fatastisk pude, når vi sover sammen.

Det er ikke første gang, at Rumer Willis hylder kvindekroppen og livet som mor med et nøgenbillede.

Det gjorde hun også i maj, hvor hun delte et billede af sig selv og datteren i et badekar sammen:

Sponsoreret indhold