Kendte3. december 2020

Roskilde Festival offentliggører 29 nye kunstnere: Store navne iblandt

Både danske og udenlandske artister er blandt de nye musiknavne
roskilde festival
Roskilde Festival starter for alvor onsdag aften, hvor Drew Sycamore spiller op til dans på Orange Scene klokken 18.00.
 (Foto: Aller Media)

De fleste, der traditionelt tager på Roskilde Festival om sommeren, må efterhånden være meget sultne efter noget 'Orange Feeling'.

I 2020 blev festivalen nødt til at aflyse på grund af coronakrisen, men nu er der godt nyt om festivalen i 2021.

29 spritnye navne er netop blevet smidt på plakaten, og der er nogle store kunstnere i blandt.

Blandt andet skal Megan Thee Stallion optræde. Den hårdtslående kvindelige rapper fik i 2020 noget af et gennembrud, da hun sammen med kollegaen Cardi B udgav nummeret 'WAP (Wet Ass Pussy)'.

Til de hip-hop-glade er der endnu mere godt på programmet. Showmanden Anderson .Paak skal for tredje gang optræde på festivalen, mens sydstatsrapperen DaBaby ligeledes er på plakaten.

Kigger vi mod det danske får Tessa og JADA lov til at gæste Roskilde Festival, efter de begge var på programmet til den aflyste 2020-version af festivalen.

Du kan se hele programmet her.

Sponsoreret indhold