Kendte6. november 2023

Roskilde Festival bekræfter: Taylor Swift kommer ikke til festivalen i 2024

Ny melding fra Roskilde Festival er nedslående nyt for Taylor Swift-fans, der klamrede sig til det sidste håb
Taylor Swift kommer IKKE
En tris tnyhed har ramt mailindbakken hos mediet Soundvenue, der slukker drømme hos tusindvis af danske Taylor Swift-fans.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Orange Scene bliver ikke et af sommerens stop for Taylor Swift, der næste år tager på anden del af sin "The Eras Tour".

Det bekræfter Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, til Soundvenue.

Det så allerede sort ud, da popstjernen præsenterede programmet for hendes tour i juni måned, der både tager hende til Tokyo, Stockholm, Sao Paolo og Milano i 2024. Men der var alligevel et spinkelt håb for et besøg i Danmark.

For når Roskilde Festival 2024 løber af stablen er det traditionen tro i begyndelsen af juli måned, og her var der en mindre pause i Taylor Swifts koncertprogram, som efterlod plads til et muligt overraskelsesvisit til festivalen på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Men nej nu er pladsen fyldt ud, og det er ikke den danske festival, der er på programmet.

– Som det fremgår af hendes tourplan, spiller hun tre koncerter i Amsterdam på vores datoer. Det er rigtigt, at der er hul om onsdagen, men som det gør sig gældende med de fleste stadionproduktioner, skal der være tid til at flytte produktionen fra sted til sted, lyder det i en mail fra Anders Wahrén til Soundvenue, og dermed brast drømme hos tusindvis af Swifties i Danmark.

Det er ellers ikke urealistisk at forestille sig Taylor Swift på Roskilde Festival. I 2020 var "Wildest dreams"-stjernen nemlig booket til at optræde på festivalen, der dog måtte aflyses på grund af coronapandemien.

Sponsoreret indhold