Rosita er ude af “X Factor”: Det er et cirkus
Så gik den ikke længere. Efter to gange i farezonen blev det et farvel til den sprudlende Rosita med sine egne sange, der måtte se sig slået af Nambahlou.
– Jeg er selvfølgelig megaærgerlig over, at jeg ikke skal videre, fortæller hun til SE og HØR og fortsætter:
- Men jeg er også lettet over, jeg nu skal ud og lave min egen musik. Som Simon Kvamm sagde, så skal jeg ikke være en del af “X Factor”-cirkusset mere.

Hun mener, at der går cirkus i det, når det hele skal gå så stærkt. Rosita glæder sig til, at der nu kommer noget mere ro på, og hun får tid til at skrive sine sange i et tempo, der er et lidt andent end tv-branchens tempo.
Rosita har da også ryddet kalenderen i fremtiden, så hun kan fokusere fuldt ud på musikken.
Du kan se hele interviewet med Rosita i toppen af artiklen.