Kendte29. juli 2021

Rosa sørgede for Tour-helten: Forkælet i Frankrig

Efter nogle hårde og nervepirrende uger på cyklen i Frankrig sørgede kagedamen for, at svigersønnen, datteren og barnebarnet fik slappet af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rosa_ferie_1.jpg
 Foto: Privat

Let fransk mad, en tur i poolen og afslapning på terrassen. Og selvfølgelig daglige træningsture til Jonas Vingegaard.

Det er sådan, Rosa Kildahl og familien har nydt livet efter nogle intense uger med Tour de France og en imponerende andenplads til den danske cykelhelt.

- Det har været ren afslapning, og vi har selv lavet mad.

- Vi har bare levet ude på vores terrasse og været i poolen og hygget om Frida.

- Jeg kan godt lide at stå for maden og forkæle dem lidt, inden de vender tilbage til virkeligheden, siger den stolte svigermor, mor og mormor.

https://imgix.seoghoer.dk/rosa_ferie_2.jpg

- Vi nyder ferien, og den bliver bare ved og ved, jubler Rosa Kildahl, 63, der har smidt benene op ved det franske landsted, hvor familien nød tiden efter Tour de France. Foto: Privat

Samlet igen

Familien havde lejet et lille landsted i Frankrig, hvor de fejrede triumfen, men mest af alt bare nød hinanden.

- Det er noget af et afsavn for familien. Det, Jonas havde glædet sig mest til, var at være sammen med Trine og Frida igen.

- Uanset hvor han er, så er det dem, han savner mest, fortæller Rosa.

Imponerende indsats

Alle var med, da Jonas blev fejret i Paris i forrige uge, og alle var ved at revne af stolthed, men det er næsten glemt nu.

- Vi har bare været sammen som familie. Det er kun, når vi læser om det på sociale medier og ser tv, at det går op for os, at det er vores Jonas, der blev nummer to, siger Rosa. Og Jonas har også taget sin imponerende indsats med ophøjet ro.

- De første par dage var han lidt stille, men ellers er han bare sig selv igen. Han er fuldstændig nede på jorden og stille og rolig, roser Rosa.

Det var heller ikke lang tid, Vingegaard havde tid til at hvile på laurbærrene.

- Han har også cyklet hernede hver dag. Han skal holde formen ved lige. Og der har ikke været nogen antydning af ømme ben.

- Han er bare vant til det, siger Rosa.

https://imgix.seoghoer.dk/20210719-094809-6_34mb.jpg

Gensynsglæden var stor, da Jonas atter fik datteren i armene. Foto: Ritzau Scanpix

Rosa cykler videre

Jonas, Trine og Frida er nu sendt hjem til de vante omgivelser i Glyngøre, mens Rosa og Carsten bliver i Frankrig.

- Vi har lejet et andet sted i Frankrig ude på landet med bjerge og olivenlund, så der skal vi bare slappe af.

- Vi har vores cykler med, så vi kan komme rundt og se. Men der er jo el på. Det er en turistcykel, kommer det med et stort grin fra Rosa.

Og så har hun sørget for, at der står en gulerodskage klar til Jonas, når de lokale hylder den danske cykelhelt.

- Der står en gulerodskage nede ved præsten, som holder et arrangement, når han kommer hjem, hvor de hylder ham i Glyngøre.

Sponsoreret indhold