Rosa Kildahl jubler: Mormor med bag i

Rosa Kildahl, 62, glæder sig til starten af september, hvor hun bliver mormor for første gang.

Rosa Kildahl, 62, glæder sig til starten af september, hvor hun bliver mormor for første gang.

(Foto: Hanne Juul)

Smilet er ekstra bredt hos humørbomben Rosa Kildahl, 62, for tiden.

Der er nemlig familieforøgelse på vej.

– Jeg skal være mormor for første gang, jubler Rosa, der i forvejen er farmor til tre – en pige og to drenge. 

Hendes datter, Trine, 34, har termin til september.

– Det er jo noget helt specielt, når det er ens datter, der skal føde. Når ens søn ikke selv kan føde børnene, bliver det jo spændende, når ens datter skal være i den situation, man selv var i engang, uddyber den tidligere "Vild med dans"-deltager, som også kan se frem til at få kort vej til sit barnebarn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

"Den store bagedyst"-stjernen med datteren Trine Hansen, 34, der bliver mor til september. (Foto: Thomas Laursen)

Datteren og svigersønnen er nemlig flyttet i hus i Glyngøre, hvor Rosa også bor.

– Det er jo det, man drømmer om – at man har sine børn lige omkring sig. Så det er dejligt.

Nul indtægt

For tiden tilbringer Rosa ligesom de fleste andre ekstra meget tid i hjemmet.

– Jeg har faktisk buret mig inde, havde jeg nær sagt. Jeg sørger for at holde mig for mig selv, siger hun.

Som selvstændig er hun påvirket af coronasituationen.

– Der er nul indtægt, kan man sige, lyder det fra Rosa, som sælger vandflasker med logo.

– Det er noget, man typisk bruger, når virksomheder er på messe og holder konferencer og i deres kommunikation i det hele taget. Så når der ikke er noget af den slags, vil der blive et hul nu her, siger Rosa, som også har aflyst foredrag og events.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rosa er som regel altid en måned foran med materiale til sin YouTube-kanal – Rosa uden filter.
–  Så jeg har til og med søndag, og så må jeg bare selv optage på min telefon, hvor jeg ellers har en videomand til at gøre det. (Foto: René Schütze)

– Det er lige før, det bliver grænsende til det kedelige. Men så hygger jeg mig jo. Jeg er god til at hygge mig. Jeg kan sagtens få tiden til at gå. Og nu skal jeg jo strikke babytøj! lyder det med et grin.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close