Kendte4. september 2020

Roland Møller lander kæmpe rolle i ny thrillerserie

Jublen og glæden er i disse dage stor for den danske skuespiller, der torsdag kunne afsløre, at han skal spille med i den kommende Amazon Studios thrillerserie ”Citadel”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roland_moeller_2.jpg
 Foto: Krestine Havemann

- Okay. Nu er det officielt. Det her er, hvad jeg har trænet mig op til, starter den 48-årige skuespiller Roland Møller sit seneste opslag på det sociale medie Instagram.

Skuespilleren har nemlig landet en stor rolle i en ny thriller- og spionserie, som Amazon Studios står bag.

- Ligesom man troede, at det ikke kunne blive bedre, så sker det her. Det her kan gå hen og blive en af mine hidtil største præstationer, skriver han videre i opslaget, der er omringet af klappende hænder og jublende smileys.

Ifølge det amerikanske medie Deadline, der breakede nyheden om den danske stjerne, så vil ”Citadel” blive en intet mindre end action spækket serie.

Den 48-årige dansker skal spille rollen som lederen af en rivaliserende efterretningstjeneste, der ender i fængsel og er bag tremmer i flere år. Da han endelig slipper ud, går alle hans kræfter på at finde den mand, der var skyld i hans tilbageholdelse.

Udover Roland selv, så vil serien også have en del andre stjernespækkede navne på listen. Herunder blandt andet Richard Madden, der nok særligt er kendt for sin rolle i ”Game of Thrones”, hvor han spillede Robb Stark.

Men også Priyanka Chopra, der er gift med Jonas Brothers-sangeren Nick Jonas.

Hvilke andre stjerner, der får en rolle i serien er dog endnu ikke blevet offentliggjort.

Sponsoreret indhold