Kendte24. januar 2020

Rørende billeder: Caroline Wozniacki siger farvel og bryder sammen

Caroline Wozniacki kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun for kort tid siden spillede karrierens sidste kamp under Australian Open
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-24_kl._11.34.07.png
 (Foto: MEGA)

Tårerne trillede ned ad kinderne, da Caroline Wozniacki for kort tid siden takkede af.

Den 29-årige tennisspiller-stjerne var tydeligt berørt, da hun – lidt uventet – måtte se sig slået ud i tredje runde af Australian Open mod tunesiske Ons Jabeaur.

Kampen blev Caroline Wozniackis sidste som professionel tennisspiller på den internationale topscene.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/caroline1.jpg
 (Foto: MEGA)

En tydelig påvirket Wozniacki efter sin sidste turneringskamp. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/caroline_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Caroline Wozniacki under sin sidste turneringskamp. Foto: MEGA

- Jeg plejer ikke at græde, men den her rejse har været fantastisk. Jeg er virkelig glad, og jeg er klar til næste kapitel, og jeg glæder mig, og I kommer til at se mere til mig, bare ikke på banen, sagde en berørt Wozniacki på pressemøde efter kampen.

- Det har været fantastisk, men det har også været hårdt. Min far fortjener lige så meget ros, som jeg gør – det havde ikke været muligt uden ham, sagde hun.

Wozniacki, der gennem sin næsten 15 år lange professionelle karriere nåede at få 30 WTA-sejre i single, er dog sikker på, at tårerne snart presser sig på igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/caro_og_far.jpg
 (Foto: MEGA)

Farmand Piotr løftede sin datter til vejrs efter hendes sidste kamp. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/caroline2_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Caroline svøbt i det danske flag efter kampen. Foto: MEGA

- Jeg har grædt ud i dag, men til maj kommer jeg sikkert til græde igen, sagde Caroline Wozniacki og hentydede til, at hun om knap fire måneder spiller opvisningskamp i Royal Arena på Amager mod Serena Williams.

Det var tilbage i december, at Caroline Wozniacki afslørede, at hun ville indstille karrieren. Det skete på instagram, hvor hun skrev:

'Jeg har spillet professionelt, siden jeg var 15 år. I den tid har jeg oplevet et fantastisk første kapitel i mit liv.'

'Jeg har altid fortalt mig selv, at når tiden kom, når der var ting væk fra tennis, der var vigtigere, så var det tid til at stoppe'.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/caro_og_david.jpg
 (Foto: MEGA)

Caroline fik et kram af ægtemanden David. Foto: MEGA

- I de seneste måneder har jeg opdaget, at der er mere i livet, som jeg gerne vil opnå udenfor banen, skrev Caroline Wozniacki, der blandt andet fremhævede ægteskabet med David Lee som én af de ting.

Hendes fokus bliver nu familielivet samt at sætte fokus på den gigtsygdom, som har plaget tennisspilleren de seneste år.

Gigtsygdommen spiller dog ingen rolle i forhold til karrierestoppet, forsikrede Caroline Wozniacki i sit opslag. Det var derimod ønsket om at sætte fokus på familielivet.

Allerede som helt ung drømte Caroline Wozniacki om at blive den bedste tennisspiller – og hun viste da også hurtigt, at hun var gjort af noget ganske særligt, når hun jonglerede rundt med bolde på tennisbanen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/caroline3.jpg
 (Foto: MEGA)

Tårerne måtte tørres væk efter kampen. Foto: MEGA

I 2004 blev hun udråbt til dansk seniormester – og samme år blev hun desuden kåret som årets fund i dansk idræt.

Gennem sin næsten 15 år lange professionelle karriere nåede Wozniacki at få hele 30 WTA-sejre i single – og hun nåede også hele tre gange at spille den prestigefyldte Grand Slam-finale.

Én af gangene - 27. januar 2018 - gik hun hele vejen og høstede guldet og førstepladsen.

Sponsoreret indhold