Kendte7. maj 2020

Rockstjernen Brian Howe er død

Den britiske rockstjerne Brian Howe er død. Han blev 66 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brian_howe.png
 Foto: YouTube / Brian Howe

Brian Anthony Howe, den tidligere forsanger i rockbandet Bad Company, er død.

Howe døde onsdag i sit hjem i Florida af et hjertestop. Det bekræfter et familiemedlem ifølge TMZ.

Sangeren har lidt af problemer med hjertet i en længere periode og havde blandt andet et hjerteanfald tilbage i 2017.

Den 66-årige sangers karriere blev skudt i gang med i 80'erne efter et musikalsk samarbejde med Ted Nugent, hvor Brian blev rekrutteret til at synge vokaler på "Penetrator"-albummet.

I 1983 blev han forsanger i Bad Company og erstattede dermed Paul Rodgers. Brian Howe stod blandt andet bag størstedelen af sangene på et af gruppens mest populære albums, "Holy Water", der blev udgivet i 1990.

I 1994 forlod han rockgruppen igen og forsøgte sig herefter med en solokarriere, der dog aldrig nåede samme højder, som tiden i Bad Company.

Sponsoreret indhold