Kendte22. juni 2020

Rockstjerne afviser Trump fra graven

Præsident Donald Trump må ikke længere bruge Tom Pettys "I wont back down" til sin politiske kampagne
https://imgix.seoghoer.dk/donald_trump_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Det skulle have været en kæmpe fest, hvor Donald Trump regnede med, at der ville kommer over 100.000 af hans støtter til det seneste politiske møde søndag.

Men i virkeligheden blev arenaen, der kan rumme 19.000 personer, kun fyldt to tredjedele op - og derudover fik Trump også en skrivelse fra den salige Tom Pettys familie om, at han ikke længere må bruge sangen "I wont back down" til sin kampagne.

Det skriver TMZ.

efterlader sund fornuft

Tom Pettys enke, Dana York, sendte Trump et brev, som også er blevet offentliggjort.

Her skriver hun blandt andet, at sangen er "tilegnet alle, og især dem, der ikke har de bedste kort på hånden." Derfor skal den heller ikke bruges i en kampagne, "der forkaster mange amerikanere og den sunde fornuft."

Dana York og Tom Pettys andre efterladte gør dog opmærksomme på, at de ikke vil blande sig i, hvordan folk stemmer til valget.

"Vi vil gerne gøre det klart, at vi tror på, at alle er frie til at sætte deres stemme, som de ønsker, og tænke, som de ønsker, men Petty-familien vil ikke være en del af det her. Vi tror på America, og vi tror på demokrati. Men Donald Trump repræsenterer ikke nogen af delene."

Trump uden en tone

Donald Trump har snart svært ved at finde noget musik, han kan bruge til sine infamøse politiske møder.

Det er ikke bare Tom Petty, som er udelukket, men en lang række kunstnere har sagt til præsidenten, at han ikke skal bryde sig om at sætte deres plade på.

Nogle af de mest nævneværdige er Elton John, Prince, Aerosmith, REM, Adele, the Rollings Stones, Guns N Roses, Rihanna, Neil Young, Pharrell, Queen og Earth Winf and Fire.

Tom Petty døde i en alder af 66 år i 2017.

Sponsoreret indhold