Kendte6. juli 2022

Rocklegenden Carlos Santana falder om midt under show

Blot 20 minutter inde i sit show mistede guitaristen bevidstheden
Den mexicanskfødte Carlos Santana måtte afbryde en koncert og køres på hospitalet 
Den mexicanskfødte Carlos Santana måtte afbryde en koncert og køres på hospitalet
 Foto: MEGA

Det kan være hårdt at optræde, når man er kommet op i årene. Det gælder også, selv om man har gjort det i mange år.

Det måtte 75-årige Carlos Santana sande i nat, da han faldt om under en koncert.

Han var ifølge TMZ i gang med et show i Pine Knob Theater ikke langt fra Detroit, da han pludselig havde brug for en pause efter at have sunget de første 4-5 sange.

Derfor satte guitaristen sig ned foran trommerne, men det var desværre ikke nok til at få det bedre. Han faldt i stedet bevidstløs bagover, før hans folk løb ind på scenen.

Gudskelov fik ”Smooth”-kunstneren det hurtigt bedre og kunne vinke til publikum fra den båre, han blev fragtet fra scenen på.

Her blev han fragtet til et hospital til tjek. Han har det ifølge en talsmand fint.

Det var udmattelse og dehydrering, der lå til grund for kollapset ifølge det amerikanske medie.

Sponsoreret indhold