Kendte2. september 2021

"The Rock" deler vildt billede af dobbeltgænger: Ligner ham på en prik

Skuespilleren er selv i chok over ligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/the_rock.jpg
 Foto: Twitter/BleacherReport

Den amerikanske Hollywood-stjerne Dwayne Johnson også kendt som "The Rock" har en dobbeltgænger.

På Twitter har "The Rock" selv delt et opslag af en politimand, der ligner skuespilleren på en prik.

- Oh shit! Wow. Ham til venstre er meget sejere. Pas på dig selv, bror, og tak for din indsats, skriver Dwayne Johnson i tweetet.

Desuden inviterer "The Rock" politimanden på en god snak over et glas tequila.

- Jeg bliver nødt til at høre alle dine "Rock-historier", for JEG VED, du har dem, skriver skuespilleren.

Artiklen fortsætter under tweetet...

Look-a-liken er en politibetjent ved navn Eric Fields, der for nyligt gik viralt netop på grund af sammenligningen med Dwayne Johnson.

- Jeg er blevet kaldt The Rock og Vin Diesels kærlighedsbarn. Det passer mig fint. Det er sjovt. Det er smigrende. Det kunne være værre folk, tænker jeg, siger Eric Fields ifølge Daily Mail.

Sponsoreret indhold