Kendte3. januar 2021

Robin Williams enke vil mane rygter til jorden: Fortæller sandheden i ny dokumentar

Hollywood-stjernen døde i 2014, men siden da har der været mange rygter om, hvad der skete. Nu ønsker hans enke at fortælle den fulde, hårde sandhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robin_williams_1.jpg
 Foto: MEGA

Robin Williams vil nok altid være husket for sine mange år som stor Hollywood-stjerne, og hans helt særlige mestring af komiske roller.

Men hans sidste tid vær særligt svær, og hans død som bare 63 år gammel i 2014 skabte efterfølgende en masse røre og snak.

For hvorfor valgte den elskede skuespiller at tage livet af sig selv?

Det spørgsmål og meget mere sætter hans enke, Susan Schneider Williams nu ord på i forbindelse med dokumentaren ”Robins Wish”, der havde premiere i USA sidste år, men som i disse dage får premiere på flere forskellige platforme.

Det gør hun i et nyt længere interview med The Guardian.

For det var svært for Susan at leve med skuespilleren i den sidste tid. Han forandrede sig og begyndte at opføre sig anderledes end normalt.

Svaret på hvorfor fik hun da også først efter, hendes mand valgte at sige farvel til denne verden. Det viste sig nemlig, at han var blevet ramt af en ganske sjælden hjernesygdom – Lewy Body.

- Lægerne sagde til mig efter obduktionen: ”Er du overrasket over, at din mand havde Lewy Body i hele hjernen?” Der vidste jeg ikke en gang, hvad det var, men jeg svarede, at jeg ikke var overrasket. Det, at noget havde infiltreret hver en del af min mands hjerne? Det gav så god mening, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megar95178_8.jpg
 Foto: MEGA

Susan Schneider var Robin Williams' tredje hustru. Han efterlod sig udover hende også tre voksne børn. Foto: MEGA

Mange misforståelser

De sidste måneder af Robin Williams liv var præget af, at han var stærkt deprimeret – hvilket familien også har talt meget åbent om førhen. Men alligevel mener enken, at folk har fået en misforstået opfattelse af, hvad der egentligt drev ham til at tage sit eget liv.

- Der er alt for mange misforståelser om, hvad der egentligt skete med ham og selve sygdommen, fortæller hun.

Netop derfor er hun glad for dokumentaren, som hun håber vil ændre folks opfattelse af, hvad der skete.

Mange har nemlig talt om, at det skulle være stjernens tidligere alkoholmisbrug, der var kommet igen, og at det skulle være årsagen.

- Jeg blev rasende, da medierne begyndte at skrive, at han havde drukket. For jeg ved, at der er alkoholmisbrugere i behandling, som så op til ham. Folk der led af depression så op til ham, og de fortjener at høre sandheden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megaem8ddepoec001_797919.jpg
 Foto: MEGA

I sin tid som skuespiller har han spillet med i mere end 30 film. Her ses han i "Dead Poets Society" fra 1989. Foto: MEGA

Sære symptomer

I tiden op til hans død begyndte stjernen at klage over mystiske symptomer som blandt andet søvnløshed, mistet lugtesans og han havde svært ved at tisse.

Susan kommenterede i tiden efter, at hun selv ofte tænkte over, hvilke symptomer der mon ville komme måneden efter.

I maj måned 2014 fik han diagnosen Parkinson, en sygdom der langsomt ødelægger motorikken. Det var også denne diagnose, der kom frem lige efter hans død.

Men siden blev det altså kendt for enken, at det i stedet var den sjældne hjernesygdom, der forårsagede de mange mystiske symptomer, og som i sidste ende tog livet af ham.

Dokumentaren ”Robins Wish” kan ses fra den 4. januar.

Sponsoreret indhold