Kendte2. december 2020

Robert Irwin deler rørende video med sin far Steve Irwin

I forbindelse med sin 17-års fødselsdag har Robert Irwin delt en rørende video af sin egen ankomst til verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robert_irwin.jpg
 Foto: MEGA

Det er 17 år siden, at Robert Irwin kom til verden. Hans far, Steve Irwin nåede kun at opleve ham de to første år, da han i 2006 på tragisk vis døde under optagelserne til et nyt dyre-program.

Men alligevel nåede den berømte Krokodille-jæger at sætte sit præg på sønnen, der ligesom sin far, i dag beskæftiger sig med vilde og farlige dyr.

Robert valgte derfor at dele en rørende video med miksede klip af både ham som nyfødt, hvor hans far ivrigt fortæller om fødslen, og klip der viser, hvor meget han minder om sin far i dag.

- Jeg så beæret over at kunne fortsætte min fars arv, og jeg håber inderligt, at han ville være stolt. Jeg vil gerne takke jer alle for de søde lykønskninger, og tak til alle jer, der deltog i fejringen hos Australia Zoo, skriver han blandt andet til videoen.

I videoen kan man høre Steve Irwin fortælle om øjeblikket, hvor han for første gang så Robert komme til verden.

- Jeg havde den samme vilde følelse, da Bindi blev født, siger han og understreger, at det at blive far fik ham til at føle, at dét var grunden til, han overhovedet eksisterede.

- Når de er klar til at tage over og fortsætte vores mission, så er jeg mere end klar til at træde til side, lyder det videre fra den nu afdøde Steve.

Og den pointe har hverken datteren Bindi, 22, eller sønnen Robert, 17, været i tvivl om. De driver nemlig fortsat, sammen med moren, Terri Irwin, deres australske zoologiske have, der har eksisteret siden 1970.

Sponsoreret indhold