Kendte16. maj 2020

Robert Hansen har fundet kærligheden

Den 40-årige skuespiller viser stolt sin nye kæreste frem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robert_hansen_0.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Den verserende coronapandemi byder ikke kun på frygtelige dødsfald og konkurser. I hvert fald ikke for Robert Hansen.

For den populære ”Kærlighed ved første hik”-stjerne Robert Hansen er der nemlig masser af kærlighed i luften.

Det afslører skuespilleren på sin Instagram-profil, hvor han stolt viser sin nye kæreste Nanna Desiree frem til sine mere end 60.000 følgere.

Artiklen fortsætter under billedet …

Til billedet af det tydeligt lykkelige og forelskede par smider Robert Hansen om sig med søde hashtags som ”kærligheden kalder”, ”forelsket” og ”når man mindst venter det”.

Så noget kunne altså godt tyde på, at forholdet mellem de to er spritnyt.

Ud fra Nanna Desirres Instagram at bedømme har hun to børn – en dreng og en pige.

Selv har Robert Hansen sønnen Herman Hansen.

Den glade skuespiller er særligt kendt for sin rolle som den akavede Viktor Knudsen i ungdomsfilmen ”Kærlighed ved første hik”.

Her spillede han overfor Sofie Lassen-Kahlke, som havde rollen som Anja.

Sponsoreret indhold