Kendte17. oktober 2019

Robbie Williams deler nøgenbillede

Den rapkæftede popkonge Robbie Williams barsler med noget nyt - og afslører det ved at smide alt tøjet på sin instagram-profil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-10-17_kl._14.09.34.png
 (Foto: MEGA)

Hvordan fortæller man bedst sine fans, at man snart vil afsløre noget stort?

Jo, man smider naturligvis alt tøjet og lader sig fotografere til instagram.

Det er hvert fald den taktik, som den 45-årige britiske gavflab Robbie Williams har lagt for dagen.

Han har netop delt et lettere nøgent billede af sig selv på instagram. Desværre må vi skuffe de fleste ved at tilføje, at han har set sig nødsaget til at holde om godteposen (... ellers ville hans billede som bekendt blive fjernet af instagrams skrappe vogtere).

Robbie Williams har dog ikke afsløret, hvad det er, han vil afsløre i morgen (... man kunne jo håbe, at han ville vise sit nøgenbillede HELT ucensoreret).

Vi må vente og se, om der er tale om noget mere nøgenhed, ny musik - eller noget helt tredje.

Robbie Williams har dannet par med den tyrkisk-amerikanske skuespillerinde Ayda Field siden 2007 – og den 7. august 2010 blev parret gift ved en romantisk og privat ceremoni i parrets hjem i Los Angeles.

I september 2012 blev de forældre til Theodora ”Teddy” Rose Wiliams. Og i oktober 2014 fik parret sønnen Charlton Valentine.

Sidste år fik de datteren Colette Josephine Williams.

Sponsoreret indhold