Kendte7. juli 2020

"Riverdale"-stjernen KJ Apa halvnøgen på TikTok

Skuespilleren viser sine sjove og imponerende dansetrin frem - og så endda uden skjorte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega546387_016.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske skuespiller KJ Apa er officielt landet på TikTok, og han har på ganske kort tid sikret sig en hel del views - og det er ikke svært at forstå hvorfor.

I en af de nye videoer, som den 23-årige skuespiller har delt på TikTok, viser han sine danseevner frem kun iført et par bukser.

- Kan ikke stoppe, vil IKKE stoppe, skriver KJ til sit TikTok-opslag.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

@fifiisqueen

Can’t stop will NOT stop

♬ Stunnin' (feat. Harm Franklin) - Curtis Waters

Nej, og hvorfor skulle han da egentlig også stoppe, hvis det ville betyde, at vi ville blive snydt for hans labre dansetrin, som han tydeligvis har lært ved at se Childish Gambinos "This Is America"-musikvideo.

KJ Apa er kendt som hovedrollen Archie Andrews i det amerikanske teenagedrama "Riverdale".

Tv-serien kan i Danmark fanges på Netflix og har blandt andet Lili Reinhart, Camila Mendes og Cole Sprouse på rollelisten.

Femte sæson af serien forventes at få premiere i januar næste år. I mellemtiden må vi nøjes med sprøde TikTok-videoer fra KJ, men det er bestemt også nok - næsten.

Sponsoreret indhold