Kendte29. oktober 2009

Ringenes herre

John Lynch fra England er den mest piercede person i verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/ringenes-herre-et-jpg.jpg

Han er 78 år, tidligere bankchef og gemytlig pensionist. Men her stopper sammenligningen også med andre hyggelige pensionister i den lille engelske by Apsley.

For John ligner et monster. Mildest talt. Han har utrolige 241 piercinger på kroppen, hvoraf alene de 150 er i hovedet og på halsen. Han er nu den lykkelige indehaver af verdensrekorden i den bizarre "sport" og er blevet optaget i Guinness Book of Records 2010.

En officiel rekordkontrollør fra ølfabrikkens populære bog talte møjsommeligt de mange piercinger op, men da John manglede nogle få, skyndte han sig på stedet at få lavet 20 mere af slagsen i sin arm.

Fik sin første piercing sent

Det var først, da John Lynch var i 40'erne, at han fik sin første piercing: En ring i øjenbrynet. Herefter fik han en tatovering, og siden tog det fart. Nu er hele den ekcentriske pensionists krop dækket af tatoveringer og piercinger.

Eneste rigtige store ulempe, foruden små børn som løber skrigende væk, når de ser ham, er, at han ikke kan flyve sydpå mere. Hans "jernbrynje" får sikkerhedsscannerne i lufthavnene til at gå amok.

Sponsoreret indhold