Kendte5. august 2023

Riley Keough arver det hele fra Lisa Marie Presley: Nu er hun indehaver af Graceland

Barnebarn af musikikonet Elvis Presley, skuespiller Riley Keough, er udnævnt som eneste ejer af Graceland efter hendes mor Lisa Marie Presleys død
Nu er det "Daisy Jones and the Six"-stjernen Riley Keough, der står som ene ejer af palæet Graceland i Memphis, Tennessee 
Nu er det "Daisy Jones and the Six"-stjernen Riley Keough, der står som ene ejer af palæet Graceland i Memphis, Tennessee
 Foto: Ritzau Scanpix

En høring i Los Angeles faldt fredag ud til den 34-årige Riley Keoughs fordel.

Dette betyder, at hun ovenpå en bitter juridisk strid med sin bedstemor Priscilla Presley, er blevet eneejer af ejendommen Graceland og grunden omkring den, som Elvis Presley erhvervede sig i 1957.

Det skriver filmmediet Deadline.

Keough indgav forlig i juni, som nu endelig er blevet godkendt ved retten. Samtidig fastslås det også, at Priscillas ønske om at blive begravet ved siden af Elvis i Gracelands have vil blive imødekommet. Denne anmodning kom den 78-årige ekskone til musikikonet i maj, men den blev oprindelige afvist.

Hele denne juridiske forhandling om arven og ejendommene, der tidligere har været ejet af Elvis Presley, kommer, efter den amerikanske sangerinde og sangskriver Lisa Marie Presley døde i januar.

Retten i Los Angeles og dommer Judge Lynn Healey Scaduto lagde vægt på, at beslutningerne om fordeling af boet først og fremmest skulle være i tvillingerne Harper og Finley Lockwoods interesse.

Det bliver også Riley Keoughs opgave at føre tilsyn med sine to 14-årige halvsøstre, som har Lisa Marie Presley og Michael Lockwood som forældre.

FILE - Riley Keough, left, and her mother Lisa Marie Presley arrive at the 24th annual ELLE Women in Hollywood Awards on Oct. 16, 2017, in Los Angeles. Presley, singer and only child of Elvis, died Thursday, Jan. 12, 2023, after a hospitalization, according to her mother, Priscilla Presley. She was 54. (Photo by Jordan Strauss/Invision/AP, File)
Riley Keough mistede sin mor Lisa Marie i januar. Det var Lisa Marie, der stod som ejer af Elvis' flotte Graceland.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

Sidstnævnte har underskrevet på børnenes vegne og gør således ejerskiftet bindende. Priscilla mente ellers, at der var en fejl i sin afdøde datters testamente, og det var dette, der fik stridighederne mellem Keough og hendes bedstemor til at blusse op.

Rettens beslutning betyder også, at Priscilla dog bliver særlig rådgiver for fonden Graceland i Memphis, og at hun modtager et månedligt beløb for denne rolle.

Priscilla Presley var gift med musikeren fra 1967 frem til 1973. I juni fortalte hun, hvor stolt hun var over, at de juridiske uoverensstemmelser nu ville blive løst, og at hun var helt sikker på, at Elvis også havde været stolt og glad.

Elvis Presley with his girlfriend Yvonne Lime at his home Graceland in Memphis, Tennessee around 1957. (AP Photo)
Elvis Presley købet ejendommen Graceland i 1957. Her er han med sin daværende kæreste Yvonne Lime foran hjemmet i Memphis, Tennessee
 Foto: ASSOCIATED PRESS

”Suspicious Minds”-sangeren døde i 1977, og her efterlod han hele sit prægtige palæ til sin datter.

Lisa Marie døde den 12. januar i en alder af 54 år efter et hjertestop.

Senere samme måned blev hun stedt til hvile i haven i Graceland ved siden af sin elskede afdøde søn Benjamin Keough, som døde af selvmord i en alder af 27 i 2020.

Sponsoreret indhold