Rikke Hørlykke springer ud som DR-vært

Med julen og nytår overstået står det ønskede tal måske ikke på badevægten. Det vil håndboldlegenden Rikke Hørlykke nu hjælpe danskerne med at ændre på.

Den 44-årige OL-guldvinder har nemlig sagt ja til et helt nyt job, hvor hun skal få danskerne i form. Det afslører hun på sin Instagram-profil.

- Har endnu engang fundet min indre Pippi frem og sagt ja tak til noget, som jeg ikke har prøvet før, skriver Hørlykke og fortsætter:

- Coronaudfordringerne har gjort, at mange danskere er blevet begrænset i deres hverdag, og det medfører desværre også mere inaktivitet.

Siden Rikke stoppede håndboldkarrieren i 2006, har hun ikke ligget på den lade side. Hun har været særdeles aktiv og arbejdet meget med træning og sundhed.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rikke Hørlykke var en stor profil på det danske håndbold landshold, som havde kæmpe succes i starten af dette årtusinde (Foto: Krestine Havemann)

Som hun selv nævner, så har corona-krisen sat sine spor på danskernes sundhed, og det vil Hørlykke nu være med til at ændre på i sit nye job som tv-vært.

- Det vil jeg rigtig gerne være med til at lave om på, så jeg har takket ydmygt ja til at forsøge at inspirere danskerne til mere bevægelse hver dag på DR i programmet "Morgentræning", afslører hun.

Programmet har premiere her til morgen, hvor du kan blive tæsket godt i gennem af den tidligere håndboldstjerne.

Hver dag har hun derudover en kendt gæst med sig, som skal forsøge at følge med på Rikkes tårnhøje fysiske niveau.

- Se med i morgen tidlig når programmet har premiere. og jeg træner sammen med Felix Smith, skrev hun i går.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close